Familieterapi i København

 

Familieeterapi kan hjælpe med at løse traumer og konflikter i familien. I modsætning til psykoterapi, udføres familieterapi i grupper.

Familien er det sted, hvor vi lærer allermest om os selv og andre. Det er her, vi først får erfaringer med at være en del af et fællesskab – eller ikke føler at vi er det. Ingen af os vokser op under perfekte forhold og ingen forældre er fejlfri. Nogle mennesker går videre ind i voksenlivet med nogle få følelsesmæssige knubs. Mens andre helt fra barndommen har oplevet alvorlige svigt og med medfølgende begrænset livsudfoldelse og måske traumer.

Tidlige erfaringer kan i årevis ligge hen i det ubevidste. Senere i ungdoms- eller voksenlivet, f.eks ved større, både glædelige og triste livsforandringer, oplever mange, at disse pludselig genaktiveres. Det kan være at det første parforhold, forældreskab, dødsfald, jobskifte, fyring, et sygdomsforløb, et ægteskab udløser nogle overvældende og måske helt uforklarlige reaktioner.

Vores slægt har stor betydning

Når forældre og bedsteforældre m.fl. har uforløste traumer med sig, viser epigenetisk forskning idag, at disse, helt ubevidst, kan føres videre til de næstkommende generationer. Også selvom barnet ikke selv har oplevet begivenhederne, som lå til grund. Man taler her om transgenerationelle, livsbegrænsende mønstre, som ofte giver problemer med den basale tilknytningsevne. Det betyder, vi kan være bærere af ubearbejdede traumer, som vi på ingen måde er ansvarlige for. Det er der heldigvis mulighed for at arbejde med i terapien og gennem familieopstilling.

Nye relationer og parforhold

Vi bringer alle vores oprindelige tilknytningsmønster og vaner med os ind i nye relationer eksempelvis parforholdet. Derfor er det oftest netop i vores forhold til en partner, at vi møder de største udfordringer, men samtidig også her vi kan finde de største glæder og udviklingspotentiale. Her må være en balance i at give og modtage for at forholdet modnes og næres til gavn for alle.

De kære børn

Vore børn er vore allestørste læremestre. De kan bringe det værste og det det bedste frem i os. For mange er de den væsenligste drivkraft i livet, når vi stræber efter at blive den bedste udgave af os selv. Optimalt set modtager vi fra vores forældre, giver til vore børn som videregiver det de modtog fra os til deres børn. Denne naturlige orden kan nemt komme i ubalance. Når f.eks børn står med for meget ansvar i for tidlig en alder, når roller byttes om.

Forældre af idag

I dag er der masser af bud på hvordan vi skal leve, opdrage vores børn, opnå sunde relationer og leve det gode liv. Mange kæmper for at få det hele til at gå op i en højere enhed, mange par bryder med hinanden og går hver til sit ofte med delebørn til følge. Forældrerollen er fortsat under fornyelse. Nære relationer er ikke altid lette at navigere i, når  der er så mange livsområder og muligheder, der skal tages stilling til og så mange modsatrettede krav ofte både indefra og udefra.

At tale med en udenforstående, neutral, omsorgsfuld og faglig velfunderet rådgiver kan hurtigt vende manglende kommunikation eller et højt konfliktniveau til konstruktive forandringer, mere lydhørhed og plads til forskellighederne og den enkeltes behov.

Psykoterapi med Benedicte Helgason

Familietjek: 90 min.
Pris: 800 kr.

Familiesamtale: 75 min.
Pris: 800 kr.

Samtaler børn og unge: 60 min.
Pris: 800 kr.

Samtaleforløb børn og unge med 6 sessioner.
Pris: 4.000 kr.

Se også:

Kontakt mig uforpligtende

Jeg har 30 års erfaring i at hjælpe mennesker videre – bl.a. med familieterapi. Hvis du er interesseret i at booke en tid eller vil høre mere om det jeg tilbyder, så ring eller udfyld formularen nederst på siden. Alle oplysninger bliver behandlet fortroligt.

Sådan foregår familierådgivning

Jeg sætter rammen for en åben dialog og sammen vil vi undersøge hvad, der er på spil imellem Jer.

Ved samtalens start laves en klar aftale om, hvad I ønsker, der skal være fokus på. I får løbende mit faglige perspektiv på situationen og på den måde skabes der løbende en afklaring omkring de faktuelle og relationelle problemstillinger I står i.

Ofte kan alene det at tale åbent om det svære løsne meget op. Derefter kan vi gå i gang med at tale om de ændringer I finder nødvendige. Og om hvordan I når derhen, hvor I gerne vil.

Alle er velkomne

I er velkomne i alle aldre og får tildelt en stol hver ved samtalens start. Det er de voksne, som har ansvaret for trivslen i familien og selvfølgelig også for, i samarbejde med mig, at finde løsninger og tage ansvar for at komme ud af de aktuelle forviklinger. Børnene kan rejse sig undervejs, hvis de ikke ønsker at være med i samtalen, men bliver i lokalet og kan gå til og fra deres plads.

Familieterapi

Rådgivning kan suppleres med familieterapi hvor der arbejdes med konflikter og forviklinger på et dybere og mere eksistentielt niveau.

Individuel psykoterapi

I et terapeutisk samtaleforløb, støttes du i at skabe balance mellem dine tanker, følelser, kropslige signaler og dine handlinger. Det kan foregå udelukkende som samtale, hvor du får kredset det ind som forstyrrer dig og bringer dig ud af balance. Jeg støtter dig på forskellige måder, så du kan finde frem til de rigtige løsninger og svar for dig. Alt det der kan bringe din hen et roligere sted, hvor du igen har overblikket. Se mere under psykoterapi. Samtaler kan med god effekt kombineres med f.eks familie- eller systemisk opstilling.

“En del familier vælger at bruge samtalerne forebyggende, til at tage en konflikt i sin spæde opstart, som en fast investering i familielivet nogle gange om året”.

Hvem kan få glæde af familierådgivning?

Hvor der er flere mennesker samlet er der altid forskellige behov og herved opstår helt naturligt konflikter. Hvordan tackles uenighederne og hvordan I får talt om de svære emner? Måske er I holdt helt op med at tale sammen? I kan have haft udfordringer længe og griber det sidste halmstrå, at tale med en professionel.

Det kan også være I har en akut og enkeltstående problemstilling og ønsker vejledning i forhold til den.

Jeg kan gennem et forløb, støtte dig eller Jer som par, enlig forsørger, dele-, kerne- eller storfamilie.

Det kan være en god ide at starte med et familietjek. Her kommer I på skift til orde og det giver Jer et godt billede af hvordan den enkeltes har det lige nu. Når børnene bliver spurgt, føler de sig taget alvorligt. De mærker også at der er hjælp til mor og far og at der er en, som kan holde rammen for familiens dialog. Det, at der er en tovholder, gør samtidig, at de voksne i højere grad kan åbne op og tale om det der presser sig på. Når børnene mærker at forældrene arbejder for at finde en løsning, får de typisk skuldrene ned.

Hvad får familien ud af en terapisamtale?

Under en samtale bliver det klart, hvorfor det har været svært for de implicerede at løse problemerne. En større afklaring og gradvist øget ejerskab for situationen hos forældrene, resulterer i, at børnene fortæller hvordan de har det og hvad de længes efter.

Alle mennesker har behov for at blive forstået og set på med kærlige øjne. Og det er aldrig for sent. Gamle sår kan heles i nutiden. En samtale kan være med til at afdække og fjerne det der blokerede for at kærligheden kunne strømme frit til alle i familien.

Børn ønsker altid at samarbejde med deres forældre. De kan vise vise vej med deres adfærd, når noget i familiedynamikken trænger til justering. De synliggør med andre ord problematikken og ønsker dybest set kun at hjælpe, selvom det kan give sig udtryk på mange forskellige, måske (selv)destruktive og spejlvendte måder.

Min rolle som terapeut

Som familieterapeut kan jeg være behjælpelig med at oversætte barnets adfærd og på den måde styrke selvværdet for hele familien og ikke mindst de kærlige bånd, anerkendelsen af at være vidt forskellige og til tider have modsatrettede behov og at det er helt som det skal være…

I vil få støtte til at tale sammen, udtrykke jer en ad gangen og lytte til hinanden. Oftest er det en stor lettelse at få talt om det der var så svært. En professionel samtale skaber grobund for større handlekraft, mere forståelse og et kærligere nærvær i familien.

De allerfleste gange er løsningerne ret enkle at gå til, men også meget vigtige af have fundet frem til i fællesskab. Anerkendelse af hinandens behov er af stor værdi. Det starter altsammen med, at bliver bevidst om den enkeltes individualitet, at respektere sig selv og hinanden og fortsætte med at lytte, med alt hvad det indebærer. Jeg vejleder Jer skridt for skridt og undersøger i tæt samarbejde med Jer, hvad der er brug for i familien.

Hvis I er afklarede omkring hvad I ønsker at arbejde med kan familierådgivning være en anden mulighed.

 

 

Kontakt ved spørgsmål og tidsbestilling

Mails besvares personligt inden for få timer.
Husk at aflyse din tid mindst 24 timer før.

  25 65 62 56

Bemærk: Du kan skrive eller indtale en besked med navn og telefonnummer, hvis jeg er optaget. Skriv gerne om du vil kontaktes pr. mail eller ved opringning. Noter gerne to tidspunkter hvor du kan kontaktes. Så vender jeg hurtigt tilbage.