Gruppeforløb

Man får noget ekstra foræret ved at deltage i en gruppe. Mere energi til egne processer, muligheden for at bevidne landres processer og genkende sig selv eller andre i dem. Deltagerne ræsonnerer energetisk med hinanden (spejlneuroner), mærker dyb genkendelse og forundres over at gå fra at være fremmede og til at dele et særligt fællesskab med plads til forskellighed. Du arbejder med dine egne temaer, får hjælp og hjælper samtidig de andre som repræsentant i deres opstillinger, hvilket viser sig at være en stor sidegevinst.

Du bevæger dig ud af din egen komfortzone fordi din drivkraft er et ønske om forandring. For mig at se, den eneste vej hjem til sig selv og samtidig broen til at udvikle nye livskompetencer. Andre mennesker kan vi jo ikke ændre på.

En gruppe kan støtte, opmuntre og forstå, når du øver dig i at blive mere tro mod dig selv. Det er muligt at nå langt, fordi alt foregår i et trygt og respektfuldt rum, som skabes i samspil og hvor rammen er fastlagt på forhånd. Gruppens medlemmer er alle underlagt tavshedspligt. Enhver har sit unikke udgangspunkt og egen livsvej. I gruppen følges vi ad en stund og oplever styrken og glæden ved at mærke hvor forbundne vi er.

Måske har du rigtig dårlige erfaringer med og  forestillinger om grupper. De kan være opstået for længe siden og have et godt tag i dig. Kontakt mig og lad os få en snak, hvis du gerne vil videre. Eller start eventuelt med en individuel tid, hvor dette er på som tema. Der er rigtig mange som har dårlige gruppeoplevelser og det er muligt at bryde fri af disse.

Psykoterapi med Benedicte Helgason

Priser fra 275 kr.

>> Læs mere

Kontakt mig uforpligtende

Jeg har 30 års erfaring i at hjælpe mennesker videre. Du kan læse videre, booke tid eller høre mere om det jeg tilbyder. Du er velkommen til at ringe uforpligtende eller udfylde formularen nederst på siden. Så kontakter jeg dig. Alle oplysninger bliver behandlet fortroligt.

Grupper med opstillingsmetoden

Hvordan foregår det?

Først taler den der skal have lavet en opstilling med facilitator (mig). Inden den egentlige opstilling spørger jeg om faktuelle begivenheder og hvad du er bekendt med, hvad du ønsker at få ud af opstillingen. Derefter tager jeg stilling til, hvordan dette skal gribes an “på gulvet” eller “i feltet”.

Du ser til udefra din stol i kredsen. Du udvælger nogle af de andre deltagere og beder dem repræsentere dig selv og de andre i familien m.fl. Jeg stiller muligvis supplerende spørgsmål undervejs og støtter dig tæt i processen.

Det meste foregår indenfor et felt ude på gulvet og processerne forløber ved hjælp af repræsentanternes feedback og facilitatorens interventioner blandt disse. Der arbejdes med retning og afstand, impulser og styret dialog mellem deltagerne.

I processen bevarer jeg kontakt til den der får lavet sin opstilling, der kan være dialog med faciltator undervejs og kort afslutningsvis. Man får oftest tilbud om at stille sig ind på sin egen repræsentants plads, oftest til slut i opstillingen, når der er skabt ro i feltet.

Bagefter er processen sat igang og det bedste er at lade den virke uden at bruge mental energi på at prøve at forstå. De forløsninger, forson-inger og indsigter der skabes grobund for er på et epigenetisk plan. Dog fortæller mange om ændringer de oplever hos andre. Men forandringen og frigivelsen af bunden energi er sket hos dig og du ser de andre med nye friske øjne og derfor er de i dine øjne forandrede.

Opstillingsgrupper

Ønsker du at deltage i et kreativt og udviklende gruppeforløb med andre, så kontakt Benedicte på 25 65 62 56, eller send en besked for, at høre nærmere om alle kommende forløb og om datoer for opstart.
Vi mødes i “hver 14 dagsgrupper”, dag- og aftengrupper, søndage og i weekends og i worksshops af 4 timers varighed. Du kan også følge og se alle nye begivenheder på Facebook.

Temagrupper

Det kan være du står alene med stress, angst, depression,mindreværd, sorg, ensomhed eller svære relationer grundet sygdom, misbrug eller noget helt tredie.

Jeg samler mennesker i forløb med fælles tema. Jeg har en masse erfaring med, at udfordringer hurtigere kan bearbejdes og nuanceres ved, at have en gruppe, hvor sorger og glæder kan deles med  andre.
Kontakt mig og hør om aktuelle grupper og skriv dig op til en temagruppe med op til 8 deltagere.

Deltagelse i grupper eller workshop 

Du kan opleve systemisk opstilling og familieopstilling på workshop dag eller aften, over en weekend eller i et forløb på disse steder:

-“Det åbne rum” Østbanegade 13, kld, 2100 Kbh

– “Gule Hal” Strandpromenaden 1, 4600 Køge

– Farumhus, Jernbanevej 2, 3520 Farum

– Små temagrupper mødes på Fortunvej 24, 2920 Charlottenlund

– Hjemme hos dig selv, hvis du samler en gruppe.

Tilmelding på tlf. 25 65 62 56, eller på mail be@pranapictures.dk.

Du kan se alle mine begivenheder og nyheder på:

Facebook

Instagram

Du kan også se alle nyheder på denne side.

Kontakt ved spørgsmål og tidsbestilling

Mails besvares personligt inden for få timer.
Husk at aflyse din tid mindst 24 timer før.

  25 65 62 56

Bemærk: Er jeg optaget, kan du skrive en besked med navn og telefonnummer. Skriv gerne hvornår du bedst træffes.