Udtalelser efter supervision

Feedback til ledelse og kollegaer efter supervisionsdag
(Psykologer, pædagoger, psykoterapeuter, skolelærere mfl.)

”Lige nu sidder jeg med en stor taknemmelighed til menneskeheden, til alle børn og forældre og alle de måder man kan være det på. Som at røre ved vandet i havet der forbinder os til hinanden.”
”Igår til familieopstilling var en ret overvældende oplevelse for mig. Først og fremmest var følelsen af samhørighed overvældende for mig. På trods af vi talte meget lidt og det der blev talt, ja der “spillede” vi nogen andre roller end os selv, så følte jeg at jeg så alle Jer, der var tilstede, på en helt ny måde.”
”Jeg har været noget nervøs spændt på at træde ind i gruppen, det er jeg ikke rigtig mere.”
”Det var befriende, at noget andet og mere nært lod sig gøre igår. Jeg er helt anderledes rolig end jeg plejer at være “dagen derpå”.”
”Jeg synes Søs og Benedicte var fantastiske og har et stort ønske om at de kan komme igen en anden gang, så det kan blive en fællesoplevelse hvor vi alle kan deltage.”
”…. sikke en forløsning og ja gid vi kunne mødes i dette rum igen.
Af hjertet tak for den dejligste dag sammen med jer, hvor jeg for en gangs skyld ikke var i kontakt med ensomheden.”
”Jeg skrev nogle refleksioner ned da jeg vågnede. Både for at fastholde noget vigtigt, men også for at blive lidt længere i den kropslig oplevelse og holde tankerne lidt på afstand.”
”Tak til Jer der var der igår, for hvad I gav af Jer selv for at det bleven så fin oplevelse for mig og for det I allesammen som jeg her skriver til, giver derude i hverdagen netop fordi I alle tror på en samhørighed hos alle os mennesker. En samhørighed som jeg mærkede på en særlig måde igår.”

Kontakt mig uforpligtende

Jeg har 30 års erfaring i at hjælpe mennesker videre. Du læse videre her på hjemmesiden, booke tid, du kan ringe mig op eller blot udfylde formularen nederst på siden. Så vender jeg tilbage til dig. Alle oplysninger bliver behandlet fortroligt.

Kontakt ved spørgsmål og tidsbestilling

Mails besvares personligt inden for få timer.
Husk at aflyse din tid mindst 24 timer før.

  25 65 62 56

Bemærk: Er jeg optaget, kan du skrive en besked.