Klientudtalelser
Uddrag af et langt feedback på en opstillingsweekend
”Tilbage til min egen opstilling, som kom til at handle om min mors side af familien helt tilbage til min oldemor.
Den rejse synliggjorde for mig, at jeg har båret på en gammel sorg, som er blevet overleveret i generationer.
Det vækkede en ny forståelse for min mor, min mormor og min oldemor- samt dem som var omkring dem i deres liv.
Det føles som en forløsning – en frigivelse, en dybfølt omsorg som sætter mig fri til ikke længere at bære deres byrder – de gjorde, hvad de kunne ud fra de omstændigheder, som de levede i.
Nu er jeg mor, og jeg er så heldig, at jeg via det her arbejde kan få indsigt i mønstre, som jeg kan acceptere og måske med tiden give slip på.
Jeg har det som om, at det er et vigtigt stykke arbejde, som ikke bare rækker tilbage i tiden, men som også handler om nuet og i den grad også om fremtiden – og ikke kun kronologisk, men også i bredden – i relationer til mine nærmeste i en oplevelse af samhørighed og omsorg for mennesker generelt.
Det lyder nok lidt vildt, men søndag aften var jeg fyldt op af kærlighed til denne gruppe af mennesker, som jeg kun lige havde mødt dagen inden. Nogen vil måske tænke, at det er et substitut, for noget manglende kærlighed i mit liv ellers – og måske er det, men hvad så?
Jeg har fået en tiltro til, at vi kan reparere, hele, genvinde den kærlighed vi ikke fik, da vi havde allermest brug for den. Vi skal bare finde de nøgler, der skal til, for at vi kan låse op til vores egne hjerter.
Og der kan være mange nøgler – men for mig er familieopstilling absolut en af de vigtige. ”
Hanna P
”At få lavet min familieopstilling var en meget intens og healende oplevelse.
Følte mig i trygge hænder hos Benedicte som med respekt og varme guidede min proces som i dagene efter stadigvæk har energi. Jeg har fået nye indsigter og mere forståelse og omsorg for den jeg er og hvad min historie har bragt med sig.
Det som før har været svært og mere ubevidst er nu blevet en mere bevidst del af mig. Og min forståelse af mine mønstre. Nu kan jeg på ny tage skridt i den retning jeg ønsker og drømmer om og er kommet tættere på det gode liv for mig. Af hjertet tak for en meget fin oplevelse.”
Louise Petersen
Udtalelse fra mand i trediverne:
“Det er simpelthen så brugbart at jeg får nogle helt konkrete erkendelser og forslag med herfra, som jeg kan gå ud og tage aktion på! Jeg taler om det som er mest presserende og det er vigtigt for mig at “tænke højt” her hos dig.
Men det er mindst lige så betydningsfuldt, at jeg kan tage nye synsvinkler og handlingsmuligheder med mig. Du er så konkret og det bliver meget målbart for mig på den måde.
Det kan jeg virkelig bruge i sammenhæng med opstillingsarbejdet.”
Michael Hansen
”Jeg ser på mig selv på en mere kærlig og tilgivende måde i dag, så TAK for det!
Peter N
” Dialogen om hvordan jeg tager mere ansvar for mig selv har nok være banebrydende. Det er så vigtigt for vores lille familie, ellers ville jeg fortsat være en belastning, hver gang jeg ikke fik sagt stop i tide”
Mie G
”Det rum Benedicte skabte, så jeg trygt kunne tale om det jeg har på hjerte”
Frederikke M
”Fokus på at det jeg giver energi kommer der mere af – ja helt klart, virkelig at forstå det”
Karen B
”Hun kan rumme det ved mig og min historie, som jeg helst helt ville glemme. Nu er det en den del af mig, som jeg fuldt accepterer og kan se styrkerne ved.”
Torben J
”Jeg gik fra en overbevisning om ingenting at kunne, til at turde afprøve nye ting. Benedicte holdt jo fast og stillede spørgsmål ind i det svære, når jeg gled udenom, det tror jeg betød allermest!”
Annette C
“Fik min indre ro tilbage”
Jeg har gennemgået et terapiforløb hos Benedicte Helgason, da min kone som jeg elsker meget højt, har et medicinmisbrug.
Alt for længe gik jeg med mine frustrationer og bekymringer alene. Følte det var et tabu og havde ikke rigtig nogen at dele dette med.
Jeg fik kontakt til Benedicte da hun bl.a tilbyder terapi- og rådgivningsforløb for familier og pårørende til mennesker berørt af misbrug og afhængighed.
Benedicte har så lyttet og vejledt mig gennem forløbet, fra min kones erkendelse af problemet til hendes opstart på kontrol-leret medicinordinering i offentligt regi, som er den hjælp hun har valgt at tage imod.
Fra første møde var det en god kemi hvor jeg kunne ”tillade mig” at bryde sammen og få afløb for min indestængte frustration og sårede følelser.
Er på blot 2 måneder gået fra, at være den urolige, sårede og bekymrede ægtemand, som så magtesløs til fra sidelinjen, til en mand med en større indre ro.
Ved hjælp fra Benedicte, er jeg nu afklaret med min rolle som ægtefælle samt selverkendelsen af, at jeg har gjort hvad jeg kunne og stadig gør for at støtte min kone.
Men jeg skal i den grad, også fremadrettet, huske mig selv og mine egne behov, ellers går det galt.
Vigtigst var det dog, at kunne slippe min egen tabuisering af problemet. Samt få denne ro som Benedicte gennem forløbet gav mig.
Kan kun give Benedicte min varmeste anbefaling.
Michael K
“Jeg har i en årrække benyttet mig af Benedictes ekspertise som vejleder, mentor og psykoterapeut som følge af at være opvokset i en familie med alkoholmisbrug.
Jeg har haft stor glæde af Benedictes personlige og faglige kompetencer. Hendes empatiske sind har i høj grad været behjælpelig, idet hun som person er i stand til at sætte sig ind i andres sted.
Benedicte har på mange måder hjulpet mig ved at konkretisere forskellige situationer, følelser eller fornemmelser, der ellers har forekommet komplekse. Heraf har hun formået at sætte ord på de mange følelser og frustrationer, som jeg har haft, men ikke selv har været i stand til at forklare.”
Ud fra ovenstående kan jeg kun give Benedicte mine allervarmeste anbefalinger.
Nanna Fenger
Hvad er det vigtigste du tager med dig efter samtaler eller gruppeforløb hos Benedicte”?
”En følelse af ikke at stå alene og en ny forståelse for at mine tanker og følelser ikke er så anderledes og mærkelige når det kommer til stykket. Det har altså været den største befrielse.”
Betina M
” Værktøjer til grænsesætning og det med at jeg nu husker at mærke efter og ikke bare kører derudaf på autopilot. Det har gjort jeg har fået skuldrene ned på plads.”
Line S
”Hendes input og evne til bare at lytte og undres, så jeg kunne finde min egen retning. Det at der ikke var noget rigtigt og forkert. Derfor kan jeg sige, at er jeg, hvor jeg gerne vil være i dag.”
Grethe B
”Hjælp til at få indblik i min andel i de gentagne konflikter”
Camilla H
”Samtalerne og omsorgen, da alt var krise, en rolig og bestemt ”opsamling” og også hjælp til at finde min egen måde at komme videre på. Støtten til at afprøve, at gøre det der virkede for mig.”
Mia T
”Mulighed for at se og ændre min adfærd og konkrete redskaber til komme videre. Det har reddet vores ægteskab! Jeg syntes jo kun hun skulle ændre sig, så vi kunne komme videre, det var lidt flovt, men også meget befriende at erkende.”
Søren O
” Kæmpehjælp og opbakning til at finde og arbejde med mine mål i livet. Og ja et sted hvor jeg hen ad vejen fandt ud af, at jeg kan jo bare kunne spørge og finde svarene i mig selv! ”
Pernille A
Kontakt mig uforpligtende
Jeg har 35 års erfaring i at hjælpe mennesker videre. Hvis du er interesseret i at booke en tid eller vil høre mere om det jeg tilbyder, så ring til mig og hør nærmere. Du kan også sende mig en besked via kontaktformen på siden Kontakt.
Alle oplysninger bliver behandlet fortroligt.